Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Vi i Naturskolen

”Vi i Naturskolen” er et koncept med forskellige læringsforløb, der fokuserer på historie, natur og naturvidenskab.

Læringsforløbene afspejler kommunens vision: ”Vi i Naturen”, da flere af aktiviteterne både foregår i – og handler om – naturen. Samtidig arbejder vi med kulturhistorien i Varde Kommune.

”Vi i Naturskolen” introducerer børn og unge til nogle af kommunens mest naturskønne områder. Herudover lærer de om kulturhistorien og at passe på naturen for at sikre rent drikkevand og undgå forurening. 

Læringsforløbene 

Læringsforløbene er obligatoriske for samtlige førskolebørn i daginstitutioner samt for 0. til 8. klasse i kommunens folkeskoler. For 9. og 10. klasse findes valgfrie læringsforløb.

5-6 årige børnehavebørn - Gamle dage

Børnehaveklasse - Varme om vinteren

1. klasse - Kend din lokale forsyning

2. klasse - Kend din Nationalpark Vadehavet

3. klasse - Kend dit lokale museum

4. klasse - Genbrugskørekortet

5. klasse - Naturfagsmaraton

5. klasse - Kend dit lokale nærområde

6. klasse - Kend din Naturpark Vesterhavet - Filsø

7. klasse - Vandets Vej

8. klasse - Mennesker bag pigtråd

9. - 10. klasse - Varmens vej

8. - 10. klasse - Vadehav og verdensmål

Elever med særlige behov

Det er muligt at tilpasse aktiviteterne til elever med særlige behov. De relevante skoler bedes derfor i god tid inden forløbet kontakte den enkelte udbyder, så der i fællesskab kan udarbejdes en plan til de pågældende klasser med henblik på at give eleverne en god oplevelse.

Transport

Ved følgende læringsforløb kan der ydes økonomisk støtte til transport, hvis ikke gratisbusordning kan anvendes:

- "Gamle dage" for førskolebørn i Nymindegab (50% refusion af udgift)

- "Kend din Nationalpark Vadehavet" for 2. klasse ved Ho

- "Kend din Naturpark Vesterhavet" for 6. klasse ved Filsø

- "Mennesker bag pigtråd" for 8. klasse i Oksbøl

Hvis Kørselskontoret giver besked om, at gratisbusordning ikke kan anvendes på dagen for besøg, kan der bestilles bus hos vognmand, hvorefter faktura sendes til lian@varde.dk. Kørselskontoret skal dog altid kontaktes først på: look@varde.dk.