Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

40 års jubilæum

Denne nyhed er publiceret den 16. August 2018


Hanne Klausen har d. 1. august 2018 haft sit virke på Ansager Skole i 40 år.

Den 1. august 1978 trådte Hanne Klausen for første gang ind på Ansager skole. Det var en helt nyuddannet lærer med mod på lærergerningen, som trådte ind af døren. Den gang blev ansættelsessamtalen afholdt via telefonen og skemaet var som nyansat nyuddannet lærer sikker en sammenblanding af mange forskellige fag og klasser.

Siden dengang har Ansager skole nydt godt af Hannes mange kvalifikationer og færdigheder. Skolen har mærket hendes altid store omsorg for både elever, skole og kollegaer.

Hanne deltager gerne i skolebestyrelsesarbejde og andre udviklingsarbejder på skolen. Hun brænder for, at eleverne oplever en daglig dag, hvor tingene fungerer og hvor eleverne kender spillereglerne.

Hun er en passioneret dansk og tysklærer, hvilket mange elever over årene har haft glæde af, måske ikke lige i øjeblikket men efterfølgende i deres videre vej igennem livet. Selvom det er 40 år siden Hanne startede sin lærergerning, er hun på ingen måde en lærer, som ikke er udvikling, hun griber nye tiltag og gør dem til sine.

Vi på Ansager skole takker for mange gode år og glæder os til flere fremadrettet.

På Ansager Skoles vegne

Lars Offersen

Skoleleder