Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Gode råd om persondata

Her er hjælp at hente, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til de nye regler om informationssikkerhed og GDPR

Hvad er personoplysninger?

Det er alle informationer, der kan identificerer en person. Det kan f.eks. være adresser, cpr-numre, E-mailadresser, nummerplader eller navne. Det vil sige alle informationer, der kan identificere en privat person. Er du i tvivl, kan du altid kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på dakr@varde.dk 

Oplysninger på Ipad, mobil og PC

Du må gerne have oplysninger på din iPad og din PC fra Varde Kommune, men du skal sørge for, at kun du kender passwordet. Hvis du mister din iPad, mobil eller PC, skal du kontakte IT-afdelingen, der herefter kan sørge for at alle data slettes. På den måde sikrer vi, at ingen data kan benyttes af andre.

Oplysninger i dokumenter

Du må gerne printe dokumenter ud. Men de skal opbevares, så det kun er dig, der har adgang til dem. Dokumenter må ikke efter brug smides til genbrug, men skal destrueres. Du er altid velkommen til at få dokumenter makuleret på rådhuset. Husk at dokumenter kun bør printes, hvis der er et formål med det. 

Brug din @varde-mail

Når du bruger din @varde-mail, så er du dækket af en lang række sikkerhedsforanstaltninger. Derfor anbefales det, at du altid bruger den, når du sender mails til politikerne, forvaltningerne eller borgerne. Interne mails er nemlig beskyttet på en række områder, der gør det muligt at registrere dem og oplysningerne i dem.

Modtager du personoplysninger fra en borger

Hvis en borger kontakter dig pr. mail med personfølsomme data, skal du sørge for at behandle dem korrekt. Det vil sige:


• Slette den oprindelige mail eller personoplysningerne i den oprindelige mail, inden du besvarer den

• Ikke sende den videre fra en privat mailadresse. Kopier i stedet teksten til din @varde-mail, hvis den skal sendes videre til forvaltningen

• Husk at slette mailen, når den ikke længere er relevant – og at slette dine slettede mails

Har du som medarbejder brug for yderligere oplysninger?

Hvis du som medarbejder i Varde Kommune har brug for yderligere oplysninger, skal du kontakte din nærmeste leder.

Har du som leder brug for yderligere oplysninger?

Hvis du som leder i Varde Kommune har brug for yderligere oplysninger, skal du kontakte forvaltningen eller vores databeskyttelsesrådgiver på dakr@varde.dk 

Hvis du arbejder med hjemmesider, billeder eller sociale medier

Kan du læse mere her >>

Har du oplevet en hændelse, hvor du mener, der er sket brud på reglerne?

Hvis du har oplevet en hændelse, hvor du mener, at der kan være sket et brud på reglerne eller hvis du har mistanke om, at data er blevet behandlet forkert, kan du tage kontaket til vores databeskyttelsesrådgiver på dakr@varde.dk 

Alle hændelser der rapporteres ind via vores databeskyttelsesrådgiver behandles fortroligt og under tavshedspligt.