Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Lederens kommunikation

Ledere og mellemledere har en vigtig opgave som formidlere, når ny viden og information skal spredes i en organisation som Varde Kommune.

Det kræver kommunikation, såvel som inddragelse og involvering, altså dialog og mulighed for respons.

Som regel er det "nærmeste" leder, der har opgaven med at være formidler og dermed for at agere aktivt og umiddelbart, når behovet melder sig - også for at imødegå myter og rygtedannelse.

Som leder handler din opgave altså om:

  • At dit budskab bliver forstået - og ikke blot registreret.
  • At du aktivt søger feedback hos medarbejderne - ikke blot passivt afventer den.
  • At du er modtagelig overfor de synspunkter og forslag, som medarbejderne har.
  • At du forsøger at få bekymringer frem i lyset. Synlighed gør, at der kan blive handlet (forsøg ikke at undertrykke, negligere eller bagatellisere bekymringer).
  • At du tilpasser dine budskaber til den enkelte modtager eller gruppe af modtagere. Din information skal tage udgangspunkt i modtagernes forhåndskendskab, øvrige viden og behov.
  • At du selv går i front og er den første til at gøre det nye, I har besluttet.
  • At du spreder kommunikationen til flere, når den angår flere. Drys den ikke ud til enkeltpersoner.

Kommunikation rådgiver ledere og medarbejdere om kommunikation i det daglige samt i forbindelse med såvel større som mindre projekter.

Det gælder også rådgivning i krisesager.

Du er altid velkommen til at kontakte os for sparring og rådgivning.