Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

”Under Sandet” er med i weekendens Oscar-show

Denne nyhed er publiceret den 24. February 2017


Natten til mandag bliver det afgjort, om ”Under Sandet” får en Oscar for bedste udenlandske film. Filmen er optaget i autentiske rammer i Varde Kommune.

På søndag (natten til mandag den 27. februar - dansk tid) er det tid til den årlige uddeling af Oscar-statuetter. Her er ”Under Sandet” nomineret i kategorien bedste udenlandske film, og man kan følge prisuddelingen live på TV2 fra klokken 02.30.

Filmens engelske titel er ”Land of Mine” og den officielle titel på kategorien er ”Best Foreign Language Film”.

Se en oversigt over de nominerede her.

Historien bag filmen

”Under Sandet” handler om den livsfarlige minerydning langs Vesterhavet i månederne efter Anden Verdenskrig.

Ved krigens afslutning lå der halvanden million livsfarlige miner i Danmark. Dem havde den tyske besættelsesmagt placeret under sandet langs den jyske vestkyst for at forhindre en allieret invasion. De tyske soldater blev efter krigens afslutning bedt om selv at fjerne minerne, inden de fik lov at tage hjem.

Fra maj 1945 og fem måneder frem blev i alt 1,4 millioner miner fjernet. Under arbejdet med rydningen af minerne led tyskerne større tab end under invasionen og hele den efterfølgende besættelse af Danmark.

En del af Tirpitz Museet

Handlingen i ”Under Sandet” er en del af den historie, der skal fortælles i det kommende Tirpitz museum ved Blåvand, der slår dørene op til sommer.

Tirpitz Museet er designet af Bjarke Ingels Group og graves ned i det vestjyske klitlandskab ved den gamle tyske forsvarsbunker, Tirpitz-stillingen.