Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

25 års i kommunens tjeneste

Denne nyhed er publiceret den 28. January 2016


Hanna Nielsen fra Socialpsykiatrien fejrer sit 25 års jubilæum den 5. februar 2016

Hanna startede sin karriere ved Varde Kommune i 1991, hvor hun ansættes i Hjemmeplejen som afløser på Aktivitetscentret i Ølgod. I 1992 får hun fast job som nattevagt på Tistruplund, hvor hun er indtil september 2004. Det følgende år uddanner Hanna sig til Social og sundhedsassistent, og fortsætter herefter som aftenvagt på Tistruplund indtil 2008, hvor hun bliver ansat i Socialpsykiatrien på Lindealle i Ølgod.

Hanna har været med i udviklingen af det tilbud, psykiatrien har i dag, - nemlig et botilbud til 10 personer i De Gule Huse, og et støttecentertilbud på Lindealle.

Hun har i flere år været vores praktikvejleder for SSA elever, et arbejde som hun har varetaget med stor flid og grundighed.  Det har ikke altid været helt nemt, men Hanna har med sin faglighed, tålmodighed og rummelighed formået at få alle elever ført igennem, og gjort dem til velkvalificerede medarbejdere indenfor omsorgsfagene.

Hanna er en meget stabil, loyal og vellidt medarbejder. Hun har et smittende humør, og kan sætte kulør på enhver situation med en frisk bemærkning.

Hanna besidder høje faglige og menneskelige kvaliteter, som borgere, kollegaer og elever i huset nyder godt af. Hun er et meget hjælpsomt og omsorgsfuldt menneske, der har en ægte og dybfølt interesse for alle, hun har omkring sig. 

Dagen fejres med en reception på Lindely for indbudte gæster.