Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Abrahams børn kommer til Varde

Denne nyhed er publiceret den 01. July 2016


En fascinerende udstilling om de tre store religioner, kristendom, islam og jødedommen kommer til Varde i efteråret

Ja, faktisk er dele af udstillingen allerede blevet stillet op forskellige steder i kommunen i løbet af de sidste par uger - det drejer sig om i alt 9 skriftsøjler af kunstneren Jens Galschiøt, som står bag værkerne.

Skriftsøjlerne kan bl.a. ses på Borgercenter Varde, og de er en del af det større kunstprojekt, Abrahams Børn, som kommer til Varde Kommune efter sommeren.

Kunstprojektet er med til at sætte fokus på de tre religioner – jødedommen, islam og kristendommen – og gennem debat skabe en større kulturforståelse på tværs af religioner.

Debatten iscenesættes gennem en større skulptur og de 9 skriftsøjler, som viser 600 af de lyseste og mørkeste citater fra Toranen, Biblen og Koranen. 

Den 13. aug. åbner den store skulptur på Varde Torv, hvor den vil stå frem til den 10. nov.

Ud over udstillingen, afholdes flere arrangementer i perioden som bl.a. foredrag, debatter og teaterforestillinger.