Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Borgmesteren er hjemme igen

Denne nyhed er publiceret den 08. March 2019


Borgmester Erik Buhl er ikke længere indlagt, men er dog ikke færdig med de helbredsmæssige undersøgelser endnu. Han vil derfor fra næste uge kun langsomt vende tilbage til arbejdet.

Den 26. februar blev Varde Kommunes borgmester Erik Buhl indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, da en grundig helbredsundersøgelse afslørede for højt indhold af calcium (kalk) i blodet og for høje nyretal.

Efterfølgende er der blevet foretaget yderligere undersøgelser, men borgmesteren er ikke længere indlagt. Han er dog stadig i såkaldt ambulant behandling. Det vil sige, at arbejdet med at fastslå årsagen til hans helbredsmæssige problemer fortsætter.

Da Erik Buhl ikke længere er henvist til sygesengen, vil han fra på mandag vende tilbage til arbejdet. Dog vil hans kalender i de kommende uger være mindre pakket end sædvanligt.