Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Har du styr på det røde kort ?

Denne nyhed er publiceret den 29. January 2014 af Anja Nyvang


I øjeblikket tager mange skoler, institutioner og private af sted på skiferie i stor stil - og i den forbindelse er det vigtigt at have styr på vejhjælp, hvis uheldet skulle være ude.

Når du kører i udlandet, skal du have et såkaldt rødt kort med i bilen.

Via bilens kaskoforsikring har du ret til vejhjælp i udlandet.

 

Skulle uheldet være ude på din bil i Europa, så yder SOS International assistance via rødt kort-ordningen. Det røde kort er en del af kaskoforsikringen.

Assistancen omfatter blandt andet...

  • vejhjælp på skadestedet
  • bugsering
  • hotel og nødvendig lokaltransport
  • udlejningsbil
  • hjemrejse
  • hjemtransport af køretøj
  • fremskaffelse og forsendelse af reservedele

Hvor dækker det røde kort ?

Albanien, Andorra, Belgien, Bosnien & Hercegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig, (inkl. Korsika), Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Holland, Hviderusland, Iran, Irland, Island, Israel, Italien, Kosovo, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Makedonien, Malta, Marokko, Moldavien Monaco, Montenegro, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland (indtil Uralbjergene), San Marino, Schweiz, Serbien, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Wales, Østrig.

Hvad skal medbringes på rejsen ?

Det er ikke nødvendigt at medbringe det røde kort på rejsen. Det vigtigste er, at du medbringer telefonnummeret til SOS International + 45 7010 5052 og, at du kender registreringsnummeret på bilen.

Hvis du foretrækker at medbringe det røde kort, kan du downloade det på SOS Internationals hjemmeside

Alternativt kan du sende en SMS med teksten RØDTKORT til 1272 (alm. sms takst) og modtage linket til iTunes og Android Market.

Applikationen virker på både iPhone og Android mobiltelefoner, blot der er adgang til det mobile datanetværk eller et trådløst netværk. 

Hvis uheldet er ude ?

Kontakt SOS International via telefon

  • Hav bilens registreringsnummer og bilens position klar 
    fx. vej- og bynavn, kilometersten, afkørsel, retning (fx. mod syd)

  • Ring til SOS International døgnet rundt på +45 70 10 50 52

  • På alarmcentralen kommer du i kontakt med en sagsbehandler, der sørger for at din henvendelse registreres
    hjælpen er på vej, og SOS International sørger for at arrangere vejhjælp eller bugsering af bilen. 

  • Det videre forløb
    Hvis bilen ikke kan repareres på stedet, sørger SOS International for den nødvendige assistance, så din ferie kan fortsætte

Kontakt SOS International via applikation

Med mobilapplikationen kan du anmelde din skade digitalt - nemt og hurtigt

Hent den app, der passer til din telefon - se linkene ovenfor til hhv. iTunes og Google Play.

 

Anja Nyvang
Forsikrings- og risikostyringskonsulent
79 94 68 29
Kontakt Anja Nyvang