Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Direktionens nyhedsbrev – maj 2018

Denne nyhed er publiceret den 04. May 2018


Overenskomst kom på plads og afventer godkendelse. Men ingen ny udligningsaftale.

Kære alle

Overenskomstaftale afventer godkendelse

Det var nok en hård fødsel, men heldigvis lykkedes det at få en overenskomstaftale mellem KL og de faglige organisationer. Nu skal aftalen godkendes, hvilket vi håber vil lykkes.

Aftalerne må nok betegnes som et godt kompromis mellem forskellige synspunkter. Flere kritiserer aftalen for at give alle os ansatte for store lønstigninger.

Andre havde håbet på mere præcise vilkår for lærernes arbejdstid. Man må dog håbe på, at den kommission, som nu skal komme med sit bud på, hvordan denne problemstilling skal løses, kan anvise vejen frem. Og forhåbentlig vil aftalen og kommissionens arbejde danne grundlag for en normalisering af relationerne mellem kommunerne og lærerne.

I Varde Kommune er det nok også på tide, at vi får indgået en lokal lærertidsaftale, men det vil blive politisk vurderet i de kommende uger.

Ingen udligningsaftale

En svær sag blev løst - en anden blev det ikke. Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke kom en ny udligningsaftale, som burde have skabt mere retfærdighed i Danmark.

Det er påfaldende, at skatten er lavest og servicen højest i Storkøbenhavn. Vi nægter at tro, at man derovre er mere effektive end os. Desværre er sandheden, at Vestdanmark ikke har de samme muligheder for at drive kommune, som man har i Storkøbenhavn.

Det betyder, at vores økonomiske muligheder bliver mere snævre, og derfor er vores Byråd lige nu tvunget til at finde nye besparelsesforslag.

Vi havde håbet, at et nyt Byråd kunne have fået et nemmere grundlag at starte deres politiske arbejde på.

Mvh.

Direktionen