Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Genbrugsmaterialer til 4. klassernes kunstinstallation

Denne nyhed er publiceret den 08. August 2018


I forbindelse med Vardes Kulturelle Rygsæk skal alle 4. klasser på besøg i Janus Bygningen. I år laver eleverne en kunstworkshop med genbrugsmaterialer. Der skal derfor bruges en masse forskellige brugte plastmaterialer til en midlertidig kunstinstallation, som kommer til at hænge i Vardes gader fra den 28. september.

Vi har brug for jeres hjælp til at indsamle materialer til 4. klassernes installation. Det kan være plastikposer, voksdug, brugt regntøj, afdækningsplastik med malerpletter. Det kan være stort og småt, hårdt og blødt. Kun fantasien sætter grænser.

 Dog skal det helst være nogenlunde ”rent”.

 Så hvis I har noget plastmateriale, som I ønsker at give til projektet, bedes det ske senest den 4. september til enten Janus Bygningen tirsdag-søndag kl. 13-16 eller Varde Rådhus, Bytoften 2 i information/att. Signe Sørensen.

 

Tak på vegne af kunstner Kate Skjerning og Styregruppen for Vardes Kulturelle Rygsæk