Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

December står for døren...

Denne nyhed er publiceret den 30. November 2018


Årets julekalender er skudt i gang og i år kommer den til at fokusere på informationssikkerhed. Vi glæder os til at se jeres besvarelser i løbet af december.

I løbet af hele december kommer der på VoresVarde dagligt spørgsmål, som vi hver mandag belønner med søde julepræmier for korrekte besvarelser. Vinderne får direkte besked.

Svarene skal sendes til ujen@varde.dk og de skal være indsendt inden d. 24. december.

Herefter vil der også være en præmie for flest korrekte svar i hele december.

Skriv dit svar i emnefeltet på mailen.

 

1. December

Spørgsmål: Hvem ejer data om en borger?


1a. Borgmesteren
1b. Kommunaldirektøren
1c. Borgeren

2. December

Spørgsmål: Hvilke data skal vi være særlige opmærksomme på at beskytte i Varde Kommune?


2a. Oplysninger om planter og dyr
2b. Oplysninger om veje og cykelstier
2c. Personlige oplysninger om borgere og medarbejdere

3. December

Spørgsmål: Hvilke kategorier findes der af personoplysninger?

 

3a. Der findes kun én type: Personoplysninger
3b. Der findes 3 typer: Almindelige oplysninger, fortrolige og følsomme oplysninger
3c. Der findes 4 typer: Almindelige oplysninger, fortrolige, følsomme oplysninger og personoplysninger afgivet ved samtykke 

4. December

Spørgsmål: Hvilke personoplysninger må du som ansat behandle?

 

4a. Alle data, der er lovhjemmel for eller som der er afgivet samtykke til at behandle
4b. Alle de data, som jeg har adgang til i fagsystemer som f.eks. Acadre
4c. Alle de data, som min nærmeste leder har bedt mig behandle 

5. December

Spørgsmål: Hvor må du gemme personoplysninger om borgere eller kollegaer?

 

5a. På min computer og i systemerne på min computer
5b. Det bestemmer jeg selv. Bare jeg ikke deler dem med andre.
5c. I de sikrede fagsystemer, hvor der er kryptering og logning 

6. December

Spørgsmål: Din nabo har snart rund fødselsdag og det vil I gerne fejre på vejen. Må du ved hjælp af et opslag i et fagsystem finde frem til den præcise dato for fødselsdagen?

 

6a. Ja, hvis jeg har adgang til et fagsystem, der kan give mig de oplysninger.
6b. Ja, hvis jeg beder min nærmeste leder om tilladelse til at slå oplysningen op og udfylder et skema, hvor det fremgår, hvad oplysningen skal bruges til
6c. Nej, jeg må ikke slå oplysninger op, der ikke er nødvendige for min faglige opgaveløsning

7. December

Spørgsmål: En borger har skrevet en mail til dig, hvor hun beder dig bekræfte en aftale med tid, sted og med en række personoplysninger om grunden til samtalen. Hvordan må du besvare denne henvendelse?

 

7a. Det må du ikke.
7b. Du kan slette alle fortrolige oplysninger i mailen og besvare den med en standard besked om, at du sender bekræftelsen via e-boks
7c. Du kan besvare mailen, så længe du ikke tilføjer yderligere følsomme personoplysninger til dit svar 

8. December

Spørgsmål: Du vil gerne bede en borger om samtykke til at indhente og dele personoplysninger. Hvad skal du være opmærksom på?

 

8a. Et samtykke skal altid være specifikt og tydeligt
8b. Et samtykke gælder for hele kommunen og skal derfor være tilgængeligt for alle dine kollegaer
8c. Det er kun direktionen, der kan bede borgere om samtykke