Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Kommunaldirektørens nytårstale

Denne nyhed er publiceret den 06. January 2015 af Kommunaldirektør Mogens Pedersen


5. januar holdt kommunaldireketør Mogens Pedersen og borgmester Erik Buhl nytårstaler for administrationen i Årre, på Borgercenter Varde og på Titan. Her følger kommunaldirektørens tale.

Lad mig indlede med at ønske alle et godt nytår. Og tak for et 2014, som på mange måder blev et år, der både rummede fine resultater på baggrund af den indsats, som er blevet gjort siden 2007, og som samtidig også gav grundlaget for flere initiativer, som vi i de kommende år vil profitere af.

De første indtryk

Som ny har det været spændende at arbejde her i Varde Kommune siden sommeren 2014. På forhånd havde jeg forhåbninger og forventninger om, at det var en god arbejdsplads, men jeg kunne jo ikke vide det.

Hvordan er kulturen – både i det politiske luftrum og i det organisatoriske maskinrum. Vil politikerne overhovedet have det overblik, som man har i luftrummet, og er organisationen så dybt begravet i maskinrummet, så den har mistet blikket for, hvad der egentlig betyder noget for Varde Kommune?

Lad mig indlede med at slå fast, at jeg er imponeret over den måde, som Byrådet arbejder på – der er en stor respekt såvel på tværs mellem de enkelte byrådsmedlemmer som i forhold til organisationen – men allerstørst er Byrådets respekt for den opgave, som de skal løse. Det skal vi være glade for.

Jeg er også imponeret over den viden og kompetence, der ligger gemt i Varde Kommunes organisation. Der leveres gode løsninger og der er en god ånd i opgaveløsningen – helt i overensstemmelse med kommunens værdier.

Det er også min oplevelse, at vi i Varde Kommune er gode til at møde omgivelser og kolleger med tillid og respekt, Vi er også gode til at tale med hinanden i stedet for om hinanden – det er god kultur. Og det kunne jeg jo ikke vide på forhånd. Det står ikke på hjemmesiden, og vil også være vanskeligt meningsfuldt at skrive om. Det skal opleves.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak for modtagelsen af mig. Jeg har følt mig rigtig godt modtaget i alle dele af organisationen – det har været tolereret, når jeg har stillet dumme spørgsmål, og min manglende indsigt i kommunens organisatoriske historik er vistnok ikke af jer blevet opfattet som et udtryk for min respektløshed, men som en øjenåbner for, hvorfor vi egentlig gør som vi gør –og jeg håber, at I også har opfattet min respekt for kulturen i organisationen.

Jeg skylder alle en tak!

Prioritering og ledelse i den offentlige sektor

Det er naturligt her ved et årsskifte at kigge i krystalkuglen og komme med bud på, hvad der forventes af den offentlige sektor i de kommende år. Jeg tror mange af os omkring årsskiftet fulgte Dronningens og Statsministerens nytårstale.

Dronningen var blandt andet inde på, at vi ”skal virkelig forvente noget af vores medmennesker, ligesom andre skal forvente noget af os hver især”, ligesom hun omtalte betydningen af, at unge mennesker har lyst til også de svære opgaver, og at vi har gode lærere, der forstår at motivere dem. Hun omtalte også betydningen af, at vi bliver ved ”med at stræbe efter ny viden, nye færdigheder og ny kundskab”.

Statsministeren gav roser til de mange, der arbejder frivilligt, ligesom hun i sin tale fremhævede betydningen af en velfungerende offentlig sektor – også selvom hun anerkendte, at det efter manges opfattelse medfører en lige vel høj skat. Efter min opfattelse giver det også en forpligtelse netop til os som kommunalt ansatte.

Når landets politikere forventer og også har givet rammerne for en velfungerende offentlig sektor, så er det også vores forpligtelse, at ”varen også bliver givet”. Jeg tror, vi alle kan tænke på sager, der har været komplicerede, men det skal være sådan, at langt hovedparten af vores borgere synes, de får en kvalificeret og kompetent offentlig service.

Det vil fortsat være en ramme, at pengemængden er i underkanten og at der samtidig er en forventning om, at kvaliteten af den service, som den offentlige sektor tilbyder, bliver fortsat forbedret. Det kan forekomme at være en uløselig opgave, men jeg vil bare erindre om, at det mere eller mindre har været et vilkår i Danmark siden 80erne – at vi skal levere mere uden at det må koste mere.

Men det betyder ikke, at alt har været stilstand. Nogle opgaver brugte man nærmest ikke penge på i 1995 og andre opgaver brugte man med den største naturlighed penge på i 1995. Og på samme måde vil det også blive i de kommende år – der vil samlet set ikke blive flere penge til rådighed, men der vil også i de kommende år skulle flyttes rundt på pengene.

Det er politikernes ansvar at foretage disse prioriteringer, og det er organisationens ansvar at udmønte dem. Det vil stille store krav til vores overblik og til vores faglighed.

Hvordan laver man bedre tilbud til børn med fagligheden i behold, når der ikke bliver flere ressourcer? Hvordan laver vi bedre ældrepleje med værdighed og kompetence, når der ikke bliver flere ressourcer? Og hvordan laver vi bedre jobformidling til gavn for den sygemeldte, når der ikke bliver flere ressourcer i beskæftigelsesindsatsen? Det kan kun lykkes gennem høj faglighed kombineret med evne til nytænkning.

Mange lederevalueringer i den offentlige sektor siger, at noget af det, offentlig ledelse er mindst god til, er at sætte retning. Jeg tror ikke, det er af ond vilje. For det første tror jeg, at det har noget med hele ledelseskulturen i Danmark at gøre – Danmark er et land, der ikke er præget af overdreven respekt for autoriteter – derfor vil en kommandopræget ledelsesstil ikke gøre sig i Danmark – hverken i den offentlige eller i den private sektor.

Herudover er ledelse i den offentlige sektor selvsagt præget af, at den er en del af et politisk system, hvor der i sagens system kan være forskellige opfattelser af, i hvilken retning en offentlig organisation skal bevæge sig.

Endelig er der ikke mindst i en kommune meget forskelligtartede typer af opgaver, hvor det for den enkelte medarbejder kan være svær at finde sammenhængen på tværs i organisationen. Det er selvsagt ledelsens ansvar at forsøge at tydeliggøre den sammenhæng, men der kan nok ind imellem sidde nogle medarbejdere, der synes, at ledelsens prioriteringer er forkerte, når den opgave, som pågældende medarbejder sidder med, jo sådan omtrentlig er den vigtigste opgave, der findes, samtidig med, at medarbejderen ikke synes, at ledelsen kaster det fornødne blik på opgaven. 

Direktionens strategiplan

Umiddelbart inden jul offentliggjorde Direktionen derfor sin strategiplan, som også skal være et bidrag til at sætte en tydeligere ledelsesmæssig retning i organisationen. Strategiplanen er Direktionens overordnede bud på nogle pejlelinier, som vi vurderer giver de bedste bud på, hvordan vi skal håndtere de kommende års udfordringer for kommunen.

Som jeg antydede, så tror jeg ikke, vi får flere penge, men forventningerne til kommunens ydelser vil fortsat være stigende, og jeg tror på, at ved at bruge strategiplanens pejlemærker kan vi finde rettesnore for, hvordan vi løser den udfordring.
Strategiplanen indeholder fem temaer, som jeg vil gennemgå.

De fem temaer er:

1) Indfrielse af Varde Kommunes vision
2) Vækst i Varde Kommune
3) Samskabelse og samarbejde på tværs
4) Hvad virker bedst? – effekt og produktivitet
5) Digitalisering og velfærdsteknologi.

Som nævnt har vi peget på disse fem emner, fordi vi tror, at de rummer væsentlige svar på de udfordringer, som Varde Kommune oplever.

Indfrielse af Varde Kommunes vision

Jeg tror de fleste anerkender, at Varde Kommunes væsentligste potentiale er naturen med alle de muligheder, det giver, både for borgere, erhverv og turisme. Vores kommune bliver endnu mere spændende at bo, opleve og arbejde i, når vi lykkes med visionen.

Det er Direktionens håb, at alle kommunens borgere får mulighed for at mærke visionen, og at visionen også er så stærk, så vi bliver kendt i andre dele af landet for at kunne noget helt særligt med naturen. Men det vil stille krav til os. Det vil kræve at vi i alle dele af organisationen arbejder med visionen, og det vil kræve, at vi også formår at skabe de helt særlige aktiviteter, som gør, at vores brug af visionen giver genlyd i resten af landet.

Jeg håber, at visionen kan bidrage til at sætte en tydelig retning for det politiske arbejde, at visionen kan bidrage til at gøre opfattelsen af Varde Kommune mere klar rundt i landet og endelig håber jeg, at vi ved brug af visionen kan skabe den fælles forståelse på tværs mellem borgerne i vores store kommune.

Endelig håber jeg, at visionen kan bidrage til at give nye vækstmuligheder for erhvervslivet – jeg vil tillade mig at forvente, at visionen bør give nye muligheder for turismen, men naturen skaber også muligheder for masser af virksomheder, som arbejder med grøn vækst, fx klimasikring, landbrug, energi, håndværk og grønne teknologier.

Vækst i Varde Kommune

Dette leder næsten naturligt over til det næste tema som er vækst i Varde Kommune.
I 2014 har der eksempelvis været et betydeligt fokus på kommunens erhvervsindsats, selvom det i virkeligheden er ret få medarbejdere, der er i tæt berøring med erhvervslivet og turismen. Og selvom mange nok vil sige, at de kommunale kerneydelser er skoler og dagtilbud 0g pleje og omsorg for ældre og handicappede. Og disse og andre kerneydelser skal også være i orden.

Men det er bare afgørende for drivkraften i en kommunal organisation, at den er omgivet af et stærkt erhvervsliv, som tjener penge og skaber arbejdspladser, for det er herigennem, at en kommune får det brændstof, der skal til, for at den kan fungere. Husk på, at det ikke er en kommune, der alene skaber de gode levevilkår i et område, det sker i et samspil med borgerne, virksomhederne og foreningerne – i fællesskab gør vi Varde Kommune attraktivt. Så jeg beder om forståelse for det betydelige erhvervsfokus – erhvervslivets muligheder er bare så afgørende for kommunens muligheder for at levere god offentlig service.

Det er Direktionens ambition, at alle dele af organisationen føler et ansvar for at sikre, at virksomhederne i Varde Kommune trives og har det godt. Jeg vil gerne, at de 4.000 medarbejdere hver især føler det ansvar, at når de hører om planer og ønsker fra kommunens erhvervsvirksomheder, ja, så er de ansvarlige og får videreformidlet disse udsagn til de medarbejdere i organisationen, som arbejder med disse opgaver.

Og hvis vi tilfældigt hører, at nogen ønsker at flytte hertil eller vil udvide deres aktivitet her i kommunen, ja, så er det vigtigt, at den viden bliver givet videre, så vi kan reagere herpå.

Det er også afgørende for Direktionen, at de medarbejdere, som er i hyppig berøring med virksomhederne, hele tiden sætter sig ind i virksomhedens behov og herudfra finder løsninger, ligesom disse medarbejdere også skal tænke i virksomhedens samlede behov i forhold til, hvor kommunen kan hjælpe og ikke bare det behov, som den enkelte medarbejder lige har ansvaret for at håndtere. Heldigvis synes jeg, at vi er nået langt med den kultur – men vi skal endnu længere.

Samskabelse og samarbejde på tværs

Det er i det hele taget afgørende for Direktionen, at vi ser tingene på tværs og ikke blot ud fra de opgaver, som vi hver især sidder med i dagligdagen. Derfor er det 3. tema samskabelse og samarbejde på tværs.

Vi tror, at 2 + 2 giver 5, når vi samarbejder og deler viden og udvikler med hinanden. Vi får de bedste løsninger, når vi tænker helhedsorienteret. Men herudover er det afgørende, at vi formår at skabe sammen med vores omgivelser. Den enkelte medarbejder har selvfølgelig i mange sager et ansvar på kommunens vegne, men det er helt væsentligt, at vi søger at finde løsninger sammen med den borger, der efterspørger bistand hos os i stedet for bare at sige ja eller nej til en ansøgning.

Den form for samskabelse vil tit give bedre løsninger. Jeg tror også, at vi kan få en bedre folkeskole eller ældrepleje, hvis vi bliver gode til at skabe den nye skole eller ældrepleje i et samspil med de aktører, der er i omegnen af institutionen – det giver nye spændende løsninger. Det stiller også nye krav til vores faglighed.

Det er også afgørende, at vi udvikler nye løsninger sammen med andre. Den udvikling, vi skal have af vores byer skal ikke bare dikteres af os som kommune, men skal findes i et samspil mellem de energier, der er i byen og så den viden og faglighed, vi som ansatte i kommunen har.

Og endelig er det jo et fornemt eksempel på samskabelse, når vi i 2015 skal være vidner til det flotte museumsbyggeri i Blåvand. Det projekt er kun blevet til noget gennem et samspil mellem kommune, museum, fonde og arkitekter mv. Direktionen tror, at meget innovation og nytænkning netop opstår gennem den energi, som samskabelse og samarbejde på tværs giver grundlag for.

Hvad virker bedst? – effekt og produktivitet

Det er imidlertid også Direktionens vurdering, at vi skal have fokus på den måde, som vi arbejder på i organisationen, hvis vi skal magte de kommende års udfordringer. Direktionen har derfor angivet som et tema, at der skal være fokus på effekt og produktivitet, så vi ved, at vi laver det rigtige til rette tid.

Jeg var inde på tidligere i talen, at der næppe bliver flere penge, men vi skal levere bedre eller mere. Det vil stille krav om, at vi laver det rigtige. Og gør vi egentlig det. Ved vi, at alt hvad vi laver, skaber en merværdi for borgeren, eller er der nogle opgaver, som vi løser, fordi sådan har vi altid gjort?

Forandringerne i mulighederne for den måde, vi skal drive kommune på, ændrer sig så hyppigt, så der kan nemt være opstået procedurer, som gav god mening en gang, men som bare ikke er så relevante mere. Og det skal vi selvsagt undgå. Og vi skal altså også have blik for, hvad effekten af opgaveløsningen egentlig er.

Hvorfra ved vi, at vi har fundet de bedste løsninger? Hvad kan vi lære af vores nye unge kolleger, som kommer fra landets uddannelsesinstitutioner? Hvad kan vi lære fra nabokommunerne? Hvad kan vi lære i Sverige? Vi skal være gode til at have antennerne ude, så vi opnår de bedste effekter og finder de bedste løsninger.

Digitalisering og velfærdsteknologi

Et andet virkemiddel til at håndtere den mulige ubalance mellem økonomi og forventninger om kvalitet vil være at blive bedre til at anvende digitale værktøjer og velfærdsteknologi.

Der er sket rigtig meget i de sidste 25 år, men kan vi ikke blive bedre til at anvende vores IT-teknologier? Hvordan opnår vi de bedste forbedringer af produktiviteten gennem anvendelse af teknologi og hvordan styrker vi den digitale kultur i organisationen?

Direktionen er glade for den store digitale parathed, som der er i organisationen, men det er også afgørende, at vi får taget de næste trin på den digitale trappestige – til gavn for borgere, virksomheder, foreninger og for byråd og medarbejdere i Varde Kommune.

Direktionen tror, at ovennævnte fem temaer er gode svar på de udfordringer, som vi har i Varde Kommune. Direktionen vil som nævnt bruge strategiplanen som sin rettesnor i sit arbejde i 2015 og 2016.

De fem temaer vil blive underbygget af konkrete handlinger i forskellige dele af organisationen, og de fem temaer vil også være omdrejningspunkt i den måde, som Direktionen vil agere på i forhold til Lederforum, den administrative chefgruppe, i de enkelte forvaltninger, ligesom jeg også tror, at strategiplanen kan sætte en ny spændende ramme for arbejdet i MED-systemet.

Jeg håber dog allermest, at de fem teamer også giver mening for jer – at I vil opleve, at de fem temaer på en god måde også kan sætte retning for jeres arbejde. Jeg tror virkelig, at vi gennem arbejdet med de fem temaer kan håndtere nogen af de udfordringer, som kommunen står i lige nu, men det er kun i gennem det fælles træk i hele organisationen, at vi lykkes med de fem temaer.

Jeg vil endnu en gang ønske jer et godt nytår med en tak for indsatsen gennem 2014.