Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Legitimering ved datatilsyn

Denne nyhed er publiceret den 13. June 2018


Datatilsynet advarer mod falske tilsynsbesøg. Husk at bede om legitimation.

Datatilsynet advarer mod falske tilsynsbesøg

Datatilsynet er blevet kontaktet af en øre-næse-hals-lægeklinik, som har haft et mistænkeligt besøg af to mænd, der iført tøj fra et sikkerhedsfirma udgav sig for at være på tilsynsbesøg for Datatilsynet.

De to mænd ankom til klinikken og sagde, at de var fra Datatilsynet og skulle gennemføre et tilsyn i klinikken. Herefter blev de lukket ind og gik bl.a. rundt på gangene. Mændene var iført tøj fra et privat sikkerhedsfirma, der over for øre-næse-hals-lægen afviser at kende noget til de to mænd.

Sådan foregår et rigtigt tilsyn

"Det tyder på, at nogen udnytter det momentum, der er med de nye regler for databeskyttelse, til at skaffe sig ulovlig adgang til virksomheder ved at udgive sig for at repræsentere Datatilsynet. Jeg håber, at vi med denne advarsel kan undgå, at det gentager sig," siger Datatilsynets tilsynschef Jesper Husmer Vang, og fortsætter:

"Når vi kommer på tilsynsbesøg, har vi i almindelige sager meldt vores ankomst i forvejen. Vi foreviser billedlegitimation fra Datatilsynet og er i øvrigt klædt i civil. Hvis man alligevel skulle være i tvivl, om et tilsynsbesøg er et forsøg på snyderi, er man velkommen til at ringe til os og dobbelttjekke."
Datatilsynets personale har uden retskendelse og mod forevisning af legitimation ret til at få adgang til alle lokaler, hvorfra der behandles personoplysninger.

Læs mere om rettigheder og forpligtelser ved tilsyn her >>