Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Del dine naturbilleder i ny Facebook-gruppe

Denne nyhed er publiceret den 15. January 2019


Meld dig ind i Vi i Naturens nye Facebook-gruppe og vær med til at vise Varde Kommunes natur frem for gruppens andre medlemmer.

Skallingen, Vesterhavet, Varde Ådal, Karlsgårde Sø, Pølmosen, Nymindestrømmen, Langli, Kvie Sø, Filsø, Blåvandshuk. Plantager og klitplantager, skov og strand, blæst og havvand, varme og badesøer.

Naturen i Varde Kommune er vild og mangfoldig og byder på nogle af de skønneste naturoplevelser i Danmark.

Det skal vi huske hinanden på. Derfor lancerer Varde Kommune i regi af visionen "Vi i Naturen" en ny Facebook-gruppe. Her kan alle lægge deres billeder op - og man er også velkommen som medlem, selvom man ikke selv tager billeder i naturen, men bare gerne vil følge med i, hvad der sker.

Meld dig din i gruppen her

Indtil nu har Vi i Naturen levet som hashtag (#viinaturen) på Instagram, Facebook og andre sociale medier, og Vi i Naturen-siden på Facebook er en platform til at fortælle gode historier om tiltag og begivenheder i Varde Kommune, der relaterer sig til vores natur. Men siden giver ikke plads til, at brugerne selv kan vise deres billeder og videoer fra naturen frem.

Den nye Facebook-gruppe hedder "Vi deler oplevelser i naturen - fra borger til borger i Varde Kommune". Formålet med gruppen er i højere grad at underbygge det store "Vi" i visionens navn. Fortællingen om vores natur skal skabes af borgerne og fællesskabet.

Gruppen er lidt af et eksperiment for os, men vi håber, at medarbejderne i Varde Kommune vil være med til at give gruppen et rygstød, så den kommer godt fra land.

Du kan melde dig ind i gruppen og dele dit guld fra naturen med de andre medlemmer her

Vi deles ved!

/Kommunikation