Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Ny selvbetjening i Rådhusets forhal

Denne nyhed er publiceret den 15. November 2017


Velkomstskærm gør det nemt for Rådhusets gæster at finde mødelokaler og medarbejdere.

Når gæster fremover går ind ad skydedørene på Rådhuset på Bytoften, bliver de mødt af en stor selvbetjeningsskærm med touch-funktion.

Det første skærmbillede, man møder, er en oversigt over Rådhusets lokaler, så man hurtigt kan skabe sig et overblik og finde det mødelokale, hvor man eventuelt har en aftale.

1 Moedelokaler

Derudover har skærmen en række funktioner. Den vigtigste er en søgefunktion, hvor man kan taste navnet på en medarbejder. Når man trykker ”Tilkald medarbejder”, bliver der sendt en besked til en besøgstelefon i den afdeling, medarbejderen sidder i. Besøgstelefonerne er blevet udleveret.

3 Tilkald Medarbejder

Personalet i rådhusets information oplever ofte, at borgere kommer og henvender sig for at få lavet eller fornyet pas eller kørekort. Men så er de gået forkert. Det er nemlig på Borgerservice på Frisvadvej, at man kan få udført de opgaver. Det fortæller skærmen, når man trykker på knappen ”Henvendelse om pas eller kørekort”.

2 Pas Eller Koerekort

Hvis man som gæst stadig har brug for hjælp, kan man trykke ”Personlig betjening”, hvorefter der kommer en medarbejder fra informationen og er behjælpelig.

4 Personlig Betjening

Pia Koch Hauge, sekretariatschef i Politik & Analyse:

”Den nye skærm gør det nemt og hurtigt som gæst at finde derhen på Rådhuset, hvor man skal, og det er nemt at tilkalde en medarbejder, som man måske har en aftale med. På den måde er den en del af kommunens digitale udvikling, der bl.a. skal lette betjeningen af borgerne.”