Denne nyhed er publiceret den 04. April 2018
Steen Lauritz Andersen er den 3. april startet som ny systemadministrator på social- og sundhedsområdet.


Som det ene element i Steens job, skal han have det overordnede tekniske ansvar for, at det system (KMD Nexus), der bruges til dokumentation om brugere på ældre-, sundheds- og specialområdet, fungerer. Det andet element i jobbet er at sikre, at systemet fungerer tilfredsstillende i driften på ældre- og sundhedsområdet.
Steen Lauritz Andersen, der er 58 år, er uddannet civilingeniør og har i mere end 25 år arbejdet i IT-branchen - først som systemanalytiker og udvikler og siden som projektleder og afdelingsleder.
Herefter har Steen siden 2001 arbejdet med Human Ressource Management i en rolle, hvor opgaven har været af bemande IT-projekter og udvikle medarbejderkompetencer optimalt. I den rolle har Steen bl.a. arbejdet i IBM og senest i NNIT (Novo Nordisk IT).
På grund af familiære relationer er Steen sammen med sin kone i 2017 flyttet til Varde.