Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Nyslået 40-års jubilar: Inger Grethe Milsgaard

Denne nyhed er publiceret den 10. July 2018


Nyslået 40-års jubilar går på pension

Bibliotekar Inger Grethe Milsgaard, som siden 1978 har arbejdet på bibliotekerne i Varde kommune, går på pension i august, kort tid efter hendes 40 års jubilæum 1. juli.

 

Inger Grethe startede på Ølgod bibliotek i 1978 og rykkede med kommunesammenlægningen med til Varde, da de to biblioteker blev slået sammen – dog stadig med mange vagter i Ølgod og et stort hjerte for Ølgod, hvor hun også bor.

 

Inger Grethe har i sit arbejdsliv fulgt bibliotekernes generelle udvikling mod mere åbenhed og flere samarbejder og har formidlet litteratur til borgerne i utallige former: Gennem personlige møder på bibliotekerne, servicering af Varde Kommunes mange læsekredse, bogudstillinger på bibliotekerne, forfatterarrangementer og i biblioteksbussen - og så har hun været med til at flytte ikke mindre end seks biblioteker.
Særligt borgere med ekstra udfordringer som læsesvage voksne, demente og ældre har fået en ekstra hånd af Inger Grethe, der bl.a. har deltaget i samarbejder med VUC, Lær Dansk og en række plejecentre for at bringe litteraturen helt ud til alle borgere.

 

Inger Grethes sidste arbejdsdag bliver 7. august 2018. Begivenheden bliver markeret internt.