Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Nyt fra Direktionen - februar

Denne nyhed er publiceret den 28. February 2017


Om priser og nomineringer samt ny direktør og strategiplan.

Ifølge kalenderen træder vi nu ind i den første forårsmåned, og vi tog afsked med vinteren med et par stærke begivenheder.

Det var imponerende, at det lykkedes for Henne Kirkeby Kro at få en ekstra Michelin-stjerne. To velfortjente stjerner er de oppe på nu.

Lige så fremragende var det, at filmen ”Under Sandet” var med i kampen om en Oscar lige til det sidste. Selvom statuen ikke kom med tilbage til Danmark, så er det fantastisk, at en film, der er støttet af Varde Kommune og også optaget herovre, kunne komme så langt.

I mængden af priser og nomineringer kan det også nævnes, at Tirpitz Museet er blandt kandidaterne til Betonprisen 2017. En pris inden for byggebranchen, der tidligere er gået til blandt andet København Zoo og Storebæltsbroen. Tirpitz Museet åbner i Blåvand til sommer.

I rækken af glædelige nyheder har vi også ansat et nyt ansigt i direktionen. Den 27. februar blev det besluttet, at Claus Fjeldgaard bliver kommunens nye direktør for Social og Sundhed. Han kommer fra en stilling som chef for socialområdet i Viborg Kommune. Claus er 48 år og bor i Holstebro. Han tiltræder stillingen den 1. april 2017. Direktionens forventning er, at vi bliver rigtig glade for Claus, som vil komme med stor viden og indsigt og kan tilføre nogle spændende nye idéer til kommunen.

I marts måned går arbejdet med Direktionens strategiplan for alvor i gang. Fire arbejdsgrupper skal arbejde med følgende temaer:

- Kommunens gentænkes

- Idelandet

- Vores kommune – vores natur

- Samskabelse 2.0

Direktionen ser frem til arbejdet, der skal munde ud i handlingsplaner og foretagender, der kan gøre de fine ord i strategiplanen til konkrete aktiviteter.