Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Nyt på digitaliseringsområdet

Denne nyhed er publiceret den 05. February 2019


Der er ansat tre nye digitaliseringskonsulenter i IT

Vores nye kollegaer er:

Thomas Neville (fastansættelse)
Henrik Dam Holst (fastansættelse)
Thomas Koed (projektansættelse 3 år)

Thomas Neville har allerede været i Varde Kommune siden 22. oktober, hvor han blev ansat som digitaliseringskonsulent i en tidsbegrænset stilling. Men nu er han fastansat, når den nuværende stilling ophører.

Henrik Dam Holst er uddannet Cand.Scient i Medialogi ved Aalborg universitet og har kompetencer i teknologi, brugeroplevelser og – inddragelse. Han tilfører Varde Kommune erfaring fra flere ansættelser, hvor han primært har arbejdet med at skabe forbedringer i processer og produkter med fokus på et højt niveau af brugeroplevelser og anvendelseskvalitet. Ligeledes har han arbejdet med produkter, hvor der har været fokus på at skabe hurtige løsninger, der lever op til brugernes forventninger og behov.

Thomas Koed er Cand.Merc i Styring og Ledelse fra Syddansk Universitet i Kolding. Han kommer med erfaring inden for IT projekter og erhvervsfremme på kommunalt niveau. I sine tidligere ansættelser har han bl.a. arbejdet med at udpege processer som skulle digitaliseres og har arbejdet tæt sammen med udviklere for at løse designmæssige problemstillinger. Derudover kommer han med erfaring i at designe måder at indsamle og behandle data, således at der kunne udvikles nye og bedre services for brugerne af løsningerne. Thomas Koed er ansat i en projektstilling af 3 års varighed.