Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Planen for indflytning på det nye rådhus er klar

Denne nyhed er publiceret den 16. March 2015


Ombygningen af rådhuset på Bytoften skrider godt frem, og planen for indflytningen er på plads.

Den oprindelige afleveringsdato var – efter indregnet forsinkelse på grund af miljøsanering i efteråret 2013 – aftalt til 2. juni 2015, men i skrivende stund ser det ud til, at byggeriet (selve rådhuset) bliver færdig fra entreprenørens side primo maj, mens udenoms arealer med videre færdiggøres medio juni 2015.

Fra det tidspunkt, hvor entreprenøren afleverer selve byggeriet, til det er klar til at modtage medarbejderne, skal der ske rigtig mange ting i forhold til indretning af arbejdspladser, mødelokaler, storkøkken, kantine og så videre.

Planen for indflytning

Alt dette er der lavet en plan for:

Styregruppen for rådhusprojektet har 16.3.2015 godkendt den overordnede plan for tilbageflytning til Varde Rådhus, hvilket betyder, at tilbageflytningen bliver således:

  • Fredag den 12. juni 2015 flyttes It-afdelingen fra Sig tilbage til Rådhuset.
  • Fredag den 19. juni 2015 flyttes alle øvrige til rådhuset (Titan, det gamle rådhus og Årre).

Årre varsles om ændret arbejdsplads

Med baggrund i ovenstående beslutning, vil medarbejderne placeret i Årre, i nærmeste fremtid modtaget varsling om ændret arbejdsplads.

Medarbejderne i Sig, på det gamle rådhus og på Titan får ikke tilsendt varsel, da de allerede ved udflytningen blev varslet om den kommende tilbageflytning.

Flytteprocessen

Arbejdet med selve flytteprocessen går nu i gang. Dette vil ske i tæt samspil med Bytoftengruppen, der dermed også inddrages i beslutningen omkring flytterækkefølge, inddragelse af medarbejdere, der skal agere flyttekoordinatorer, forudgående oprydning og så videre.

Nærmere vedrørende flytteproces følger derfor senere.

Markering af indflytning

Det forventes, at der bliver en intern markering for medarbejdere mandag den 22. juni 2015 kl. 8.00.

Der ud over bliver der et fyraftensarrangement torsdag den 25. juni 2015 – også for alle medarbejdere i huset. 

Af mere officielle og udadrettede markeringer bliver der en officiel indvielse af rådhuset tirsdag den 30. juni 2015 kl. 14.00-16.00, og der holdes ”Åbent hus” for alle interesserede lørdag den 22. august 2015 kl. 10.00-14.00. Om lørdagen vil der kun være behov for få medarbejdere, der bliver bedt om at deltage i f.x. rundvisning, kantineservice m.v.

Mere herom senere, når planlægningen af de forskellige markeringer falder mere på plads.