Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Nye sikkerhedsregler for sejlads med grupper

Denne nyhed er publiceret den 08. April 2014 af Kirsten Jørgensen


VIGTIG information til alle, der overvejer at tage på sejlads med grupper af børn, skoleelever, plejehjemsbeboere, mv.

Sejlads med mindre fartøjer

I forlængelse af ulykken på Præstø Fjord, hvor en gruppe efterskoleelever kæntrede i en dragebåd, har Søfartsstyrelsen udarbejdet en række regler for mindre fartøjer, der medtager op til 12 passagerer.

Søfartsstyrelsen anser sejlads med fx skolelelever, børnehavebørn, ungdomsskoleelever, efterskoleelever, højskoleelever og lignende - samt med beboere på plejehjem, bosteder, ungdomspensioner og lignende som erhvervsmæssig sejlads med passagerer.

Sikkerhedsinstruks før sejlads

Reglerne betyder blandt andet, at den enkelte skole eller institution fremover er forpligtet til at arbejde mere indgående med at sikre, at sejladsen foregår sikkert - eksempelvis ved at skulle udarbejde en sikkerhedsinstruks.

Regelsættet gælder også kanoer, kajakker og små joller.

Der er samtidig krav til tegning af ansvarsforsikring i forbindelse med al erhvervsmæssig sejlads. 

Passager-ansvarsforsikring

Det er ejeren af en aktivitet (arrangøren), der kan ifalde ansvar jf. loven. Det betyder, at ansvaret kan ifaldes - uanset om man er ejer, eller man er lejer af bådene.

I Varde Kommune har vi etableret en passager-ansvarsforsikring, der dækker max. 30 elever på vandet ad gangen...

  • i kanoer, kajakker eller småjoller
  • på søer, årer, vandløb og sejlads i åbent farvand max 500 m fra kysten.
  • i sommerhalvåret fra uge 14-42
  • i Danmark og Norden

Det er vigtigt, at der inden sejlads er udarbejdet en sikkerhedsinstruks, som beskrevet i afsnittet ovenfor.

Kontaktoplysninger 

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, og/eller har du brug for yderligere forsikringsdækning, er du velkommen til at kontakte Kirsten Jørgensen i Team Forsikring.

Flere informationer om sejlads

Du kan finde flere oplysninger omkring reglerne for sejlads i...

 

Kirsten Jørgensen
Forsikring risikokoordinator
79 94 72 76
Kontakt Kirsten Jørgensen