Vores Varde Medarbejderportal
u
Telefonbog
s
Søg

Følg denne side

Få en e-mail tilsendt når der sker væsentlige ændringer på denne side.

Vardes 575 år markeres med middelalderfestival

Denne nyhed er publiceret den 10. July 2017


Fra torsdag den 31. august til søndag den 3. september markeres Vardes 575 års købstadsjubilæum med en middelalderfestival i byen.

I år 1442 blev byen Vardes købstadsrettigheder bekræftet af kongen. Det er nu 575 år siden, og det jubilæum skal naturligvis markeres.

Fejringen foregår fra torsdag den 31. august til søndag den 3. september med middelalderen som tema og et væld af spændende oplevelser og aktiviteter for hele familien.

Torsdag og fredag foregår festivalen i Varde midtby med blandt andet et stort ild- og gøglershow, besøg i Gutenbergs trykkeri, familiekoncert med Sigurd Barrett og uhyggelige nattevandringer.

Lørdag og søndag rykker festivalen ned til Varde Å, hvor der vil være markedsplads med ridderkampe, middelalder modeshow, musik, dans, teater og fortællinger.

Så sæt kryds i kalenderen og vær med til at gøre Vardes købstadsfejring til et par hyggelige dage.

Se evt. begivenheden på Facebook.